1. Grundlæggende Begreber og Kontekst

I dag er målet at kunne begrænse videregivelse af direkte og indirekte identitetsoplysninger. Overvej undervejs forskellen mellem at kende en regel og at anvende den i en beslutning. Vi gennemgår et eksempel, identificerer en mulig mangel og opstiller en fremgangsmåde, du kan bruge i arbejdet. Beskyttelse kræver både korrekt information og konkrete handlinger. Kurset skelner mellem at være anonym, at få sin identitet beskyttet og at være beskyttet mod repressalier. De danske lovbetingelser gælder for hvert af disse spørgsmål.

§ 26 beskytter identiteten og oplysninger, der direkte eller indirekte kan afsløre den. Uden udtrykkeligt samtykke er videregivelse ud over autoriserede modtagere begrænset. Loven har en særlig mulighed for videregivelse til anden offentlig myndighed for at imødegå overtrædelser eller sikre retten til forsvar. Fortroligheden er derfor stærk, men ikke et ubetinget løfte om ingen videregivelse.

Følgende gælder: Loven pålægger ikke alle interne ordninger at modtage anonyme indberetninger. Den Nationale Whistleblowerordning modtager anonyme indberetninger og giver mulighed for videre dialog gennem sin portal. Den interne politik skal forklare den konkrete ordnings muligheder. Fortrolighed beskytter også oplysninger, der indirekte kan afsløre identiteten, og er ikke det samme som anonymitet. På offentlige arbejdspladser kan der efter omstændighederne følge en undersøgelsespligt af andre regler, også ved anonyme oplysninger. Manglende generel pligt efter whistleblowerloven er derfor ikke en tilladelse til altid at ignorere sådanne oplysninger.

2. Praktisk Anvendelse og Nationale Regler

Identificér modtager, formål og lovgrundlag før deling. Fjern unødvendige identifikatorer og kontrollér også bilag, emnefelter og kombinationer af oplysninger. Ved den lovlige myndighedsvideregivelse skal whistlebloweren som udgangspunkt underrettes på forhånd, medmindre det vil bringe relaterede undersøgelser eller retssager i fare. Dokumentér vurderingen. Omsæt nu fremgangsmåden til trin, som du kunne forklare en kollega. Find den første kontrol, den handling, der afhænger af resultatet, og det notat, som gør det muligt at efterprøve beslutningen. Følg trinnene på skærmen, og identificér det sted, hvor en fejl ville ændre resultatet.

Et ledelsesnotat fjerner navnet, men beskriver den eneste nattevagt i en bestemt enhed på en bestemt dato. Oplysningerne kan afsløre identiteten. Teamet ændrer detaljeringsgraden og deler kun det, modtageren har brug for og lovligt kan modtage. Læs sagen grundigt. Skeln mellem de oplyste forhold og oplysninger, som stadig skal bekræftes. Tilføj ikke motiver eller hændelser, der ikke fremgår af beskrivelsen. Denne sondring hjælper dig med at vælge en forholdsmæssig handling ud fra den viden, der faktisk er til rådighed.

3. Case og Nøglepunkter

Øvelsen lyder sådan: Er et dokument nødvendigvis anonymiseret, når navnet er fjernet? Vælg et svar, og skriv en sætning, der begrunder det. Sammenhold dit valg med de kriterier, vi netop har gennemgået, mens videoen holder pause. Overvej også, hvilken dokumentation du ville bevare for senere at kunne forklare beslutningen.

Nej. Vurder indirekte identifikatorer og sammenhæng. Et pseudonym eller en fjernet navnelinje er ikke i sig selv tilstrækkeligt. Kontroller den samlede tekst og modtagerens øvrige viden, og bevar den nødvendige fortrolighed.

En fejl, du skal undgå, er at dele identificerende detaljer, fordi navnet er slettet.

Anvend nu reglen på en anden beslutning. Formularen kræver altid navn og identitetsdokument, men hjemmesiden lover anonymitet. Hvordan løses modstriden?

Anvend først de danske regler, og beskriv den service, kanalen faktisk tilbyder. Kræv ikke unødvendig identifikation af tekniske bekvemmelighedsgrunde. Hvis identifikation er en betingelse for en bestemt ordning, skal det forklares inden indsendelsen. Ret både felterne og den offentlige information, og håndtér allerede modtagne oplysninger korrekt.

Husk disse tre punkter. For det første: Vurder modtager og formål. For det andet: Kontroller indirekte identifikatorer. For det tredje: Dokumentér lovlig videregivelse.

Find organisationens procedure frem, eller overvej, hvordan du ville udarbejde den. Identificér én forskel mellem proceduren og den sag, vi netop har løst. Notér din foreslåede ændring og de oplysninger, du skal bruge for at begrunde den. Du kan udføre den korte opgave i videoens støttemateriale.

Efter denne del skal du kunne begrænse videregivelse af direkte og indirekte identitetsoplysninger. Gå tilbage til det begrundede svar, hvis noget er uklart, og gem opsamlingen som støtte til en senere beslutning.

Knyt dit forslag i arbejdsarket til reglen i videoen. Angiv det dokument eller det felt i platformen, som skal ændres, og hvem der skal godkende ændringen. Hvis der er tale om god praksis, forklar den risiko, du vil begrænse. Hvis der er tale om et lovkrav, angiv kilden og anvendelsesområdet.

National Lovramme: Lov om beskyttelse af whistleblowere (Lov nr. 1436), til gennemførelse af direktiv (EU) 2019/1937 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten.