MAINSYSTEMS 
1. Grundlæggende Begreber og Kontekst
I denne video arbejder vi med en konkret beslutning. Målet er at kunne forklare forskellen mellem ukendt og beskyttet identitet. Vi forklarer vurderingskriteriet og anvender det på en arbejdssituation. Først gennemgår vi begrebet, derefter fremgangsmåden og til sidst en sag. Beskyttelse kræver både korrekt information og konkrete handlinger. Kurset skelner mellem at være anonym, at få sin identitet beskyttet og at være beskyttet mod repressalier. De danske lovbetingelser gælder for hvert af disse spørgsmål.
Ved anonym indberetning kender modtageren ikke personens identitet. Fortrolighed handler om beskyttelse af oplysninger, herunder en kendt identitet. En intern ordning er ikke efter whistleblowerloven generelt forpligtet til at modtage anonyme indberetninger. Den nationale eksterne ordning tilbyder denne mulighed. Organisationens information skal beskrive den konkrete service uden at love absolut usporbarhed.
Følgende gælder: Loven pålægger ikke alle interne ordninger at modtage anonyme indberetninger. Den Nationale Whistleblowerordning modtager anonyme indberetninger og giver mulighed for videre dialog gennem sin portal. Den interne politik skal forklare den konkrete ordnings muligheder. Fortrolighed beskytter også oplysninger, der indirekte kan afsløre identiteten, og er ikke det samme som anonymitet. På offentlige arbejdspladser kan der efter omstændighederne følge en undersøgelsespligt af andre regler, også ved anonyme oplysninger. Manglende generel pligt efter whistleblowerloven er derfor ikke en tilladelse til altid at ignorere sådanne oplysninger.
2. Praktisk Anvendelse og Nationale Regler
Undersøg, hvilke oplysninger formular, bilag og kommunikation indeholder. Vurder indirekte identifikation gennem funktion, dato eller hændelsesbeskrivelse. Forklar muligheden for kontakt og ordningens begrænsninger. Ved offentlige arbejdspladser skal eventuelle øvrige pligter til at undersøge anonyme oplysninger vurderes. Manglende generel pligt efter whistleblowerloven afgør ikke alle spørgsmål. Omsæt nu fremgangsmåden til trin, som du kunne forklare en kollega. Find den første kontrol, den handling, der afhænger af resultatet, og det notat, som gør det muligt at efterprøve beslutningen. Følg trinnene på skærmen, og identificér det sted, hvor en fejl ville ændre resultatet.
En indberetning er sendt uden navn, men beskriver et møde, hvor kun to personer deltog. Et vedhæftet dokument indeholder også forfatterens navn. Modtageren må behandle oplysningerne fortroligt, selv om brugeren har valgt en knap med betegnelsen anonym. Læs sagen grundigt. Skeln mellem de oplyste forhold og oplysninger, som stadig skal bekræftes. Tilføj ikke motiver eller hændelser, der ikke fremgår af beskrivelsen. Denne sondring hjælper dig med at vælge en forholdsmæssig handling ud fra den viden, der faktisk er til rådighed.
3. Case og Nøglepunkter
Øvelsen lyder sådan: Garanterer et anonymt valg i formularen, at identiteten aldrig kan udledes? Vælg et svar, og skriv en sætning, der begrunder det. Sammenhold dit valg med de kriterier, vi netop har gennemgået, mens videoen holder pause. Overvej også, hvilken dokumentation du ville bevare for senere at kunne forklare beslutningen.
Nej. Indhold, bilag og tekniske forhold kan give identifikationsmuligheder. Forklar forskellen og vurder den faktiske løsning. Fortrolighed skal beskytte både direkte og indirekte identitetsoplysninger, også når anonymiteten ikke er fuldstændig.
En fejl, du skal undgå, er at love fuld anonymitet alene på grundlag af en formularindstilling.
Anvend nu reglen på en anden beslutning. Formularen kræver altid navn og identitetsdokument, men hjemmesiden lover anonymitet. Hvordan løses modstriden?
Anvend først de danske regler, og beskriv den service, kanalen faktisk tilbyder. Kræv ikke unødvendig identifikation af tekniske bekvemmelighedsgrunde. Hvis identifikation er en betingelse for en bestemt ordning, skal det forklares inden indsendelsen. Ret både felterne og den offentlige information, og håndtér allerede modtagne oplysninger korrekt.
Husk disse tre punkter. For det første: Skeln mellem anonymitet og fortrolighed. For det andet: Vurder indirekte identifikation. For det tredje: Beskriv ordningens reelle muligheder.
Find organisationens procedure frem, eller overvej, hvordan du ville udarbejde den. Identificér én forskel mellem proceduren og den sag, vi netop har løst. Notér din foreslåede ændring og de oplysninger, du skal bruge for at begrunde den. Du kan udføre den korte opgave i videoens støttemateriale.
Efter denne del skal du kunne forklare forskellen mellem ukendt og beskyttet identitet. Gå tilbage til det begrundede svar, hvis noget er uklart, og gem opsamlingen som støtte til en senere beslutning.
Knyt dit forslag i arbejdsarket til reglen i videoen. Angiv det dokument eller det felt i platformen, som skal ændres, og hvem der skal godkende ændringen. Hvis der er tale om god praksis, forklar den risiko, du vil begrænse. Hvis der er tale om et lovkrav, angiv kilden og anvendelsesområdet.